Grundejerforeningen Christian den 4.
Referat fra ordinær generalforsamling 18. november 2019 hos formand, Henri Holst, på Tuelandsvej 18. kl. 20-22
Henri (formand) bød velkommen til generalforsamling. Henri blev valgt som dirigent.
Der var 9 fremmødte stemmeberettigede. Ingen fuldmagter.
Henri berettede om et stille år på Tuelandsvej/Våningsvej. Der har kun være få henvendelser til grundejerforeningen bl.a. gående på de mange biler, der parkerer på vejen. Der har bl.a. været et ønske om, at vi fik 3 timers parkering på vejen. Henri har til disse henvendelser oplyst, at det er et forslag, der vil kræve en generalforsamlings-beslutning. Der er ikke indkommet forslag herom til generalforsamlingen.
Henri fortalte også om endnu en vellykket fastelavnsfest i februar.
Der har ikke været holdt en sommerfest i år, men festudvalget har sat dato på for næste års sommerfest, som bliver den 16. maj 2020.
Der bliver holdt fastelavnsfest den 23. februar 2020 – så sæt kryds i kalenderen.
Louise (kassér) gennemgik posterne i regnskabet, som var udsendt med indkaldelsen til generalforsamlingen.
Derefter blev regnskabet godkendt.
Ingen forslag modtaget.
Bestyrelsen har ikke forslået stigning af kontingent i 2020.
På valg:
Kassér: Louise Knuth Pedersen
Suppleant: Martin Pihl
Der var ikke nogle tilstedeværende medlemmer, der stillede op til posten som kassér, men Mikkel fra Tuelandsvej nr. 12 blev peget på, som en mulig kandidat til posten. Det er efterfølgende afklaret, at han gerne vil tage posten som kassér.
Suppleant Martin Pihl var ikke tilstede til Generalforsamlingen. Det er efterfølgende afklaret, at han tager posten et år mere.
Revisorerne Malene (Tuelandsvej nr. 23) og Bent (Tuelandsvej 5A) tager begge posten et år mere.
Følgende blev drøftet:
Parkeringsproblemerne blev drøftet. Der var delte meninger om idéen om 3-timers parkering. Der blev igen gjort opmærksom på, at hvis der var grundejere, der ønsker, at gå videre med muligheden for 3-timers parkering, vil det kræve et forslag til afstemning på generalforsamlingen.
Bestyrelsen vil opfordre til, at man så vidt muligt parkerer i sin indkørsel, da der ofte er problemer med at komme omkring de mange parkerede biler på vejen. Når der parkeres på vejen, så vær opmærksom på ikke parkere ud for indkørsler. Det må man også gerne minde sine gæster om. Og vær i øvrigt særligt opmærksom på, at der er mange børn på vejen, som kan være svære at se for de mange parkerede biler.
Den ene halvdel af Tuelandvej har fået lagt fibernet ned. Der er problemer med genopretningen af fortovene. Der blev gjort opmærksom på, at fortovene er eget ansvar, så man skal derfor selv, som grundejer kontakte YouSee. Der var flere oplyste, at de har været i kontakt med YouSee, og at de er bekendt med problemet.
Der har været flere byggerier på Tuelandsvej den seneste tid. I den forbindelse er det vigtigt, at man selv som bygherre sikrer, at eventuelle skader på vej og fortove bliver genoprettet af entreprenørerne.
Snerydning blev kort vendt. Det er grundejerens eget ansvar, at ryde fortov for sne og salte. Grundejerforeningen har kun aftale om rydning af vejen.
----- 0 -----
Referatet er godkendt af Formand/dirigent Henri Holst og næstformand/ referent Britt Grønne den 24. november 2019.