Referat generalforsamling d. 17/12/2020

Grundejerforeningen Christian den 4.

 

Referat fra ordinær generalforsamling 17. december 2020, kl. 20.30.

Mødet blev afholdt som skype-møde på grund af Covid-19.


Se regnskab for 1/10/2018 - 30/9/2019 her


Se regnskab for 1/10/2019 - 30/09/2020 her

 

  1. Valg af dirigent / optælling af fremmødte stemmeberettigede, herunder fuldmagter

Henri (formand) bød velkommen til generalforsamling. Henri blev valgt som dirigent. Britt som referent.

 

Der var 4 fremmødte stemmeberettigede. Ingen fuldmagter. 

 

2. Formandens beretning

Formanden beklagede først at generalforsamlingen ikke er blevet afholdt rettidigt. I henhold til vedtægternes § 6.2 skulle den være afholdt inden udgangen af november måned. Generalforsamlingen er ikke blevet afholdt rettidigt dels på grund af Covid-19 og de begrænsede muligheder for fysisk at kunne afholde den, samt på grund af udfordringer med overdragelse af foreningens konti til ny kassér, nærmere herom under punkt 3.

 

Henri berettede desuden om et meget stille år på Tuelandsvej/Våningsvej. Der har ingen henvendelser været af betydning for generalforsamlingen, men der er blevet solgt 3 huse på vejen i løbet af året.

 

Velkommen til de nye beboer på vejen J

 

Henri fortalte om endnu en vellykket fastelavnsfest, som blev afholdt i februar.

Der var planlagt sommerfest til afholdelse den 16. maj 2020, men den blev aflyst på grund af Covid-19.

 

Der er ikke planlagt fastelavnsfest i 2021 på grund af Covid-19.

 

3. Kassererens fremlæggelse af revideret regnskab samt generalforsamlingens godkendelse heraf.

Mikkel (kassér) orienterede om, at der har været lidt udfordringer med at få overdraget kassér posten, da foreningens konti har været oprettet som privatkonti. Foreningens konti er stadig under overdragelse.

 

Mikkel gennemgik posterne i regnskabet, som var udsendt med indkaldelsen til generalforsamlingen. Der er to hustande, der mangler at betale kontingent for 2020, men der er udfordringer BS web, hvor opkrævninger og faktura sendes ud fra. Kasseren kan pt. ikke få adgang til modulet. Der vil blive taget kontakt til BS web for et manuelt udskrift, så restancerne kan blive opkrævet.

 

Regnskabet blev godkendt.

 

4. Rettidigt indkomne forslag fra medlemmer eller forslag fra bestyrelsen.

Ingen forslag modtaget.

 

5. Evt. budgetforslag samt fastsættelse af kontingent.

Bestyrelsen har ikke anbefalet stigning af kontingent i 2021.

 

6. Valg af bestyrelse, bestyrelsessuppleanter, revisorer og revisorsuppleanter.

På valg:

Formand: Henri Gregers Holst (genopstiller ikke)

Bestyrelsesmedlem: Britt Brock Grønne (genopstiller ikke)

Suppleant: Martin Pihl (genopstiller)

Revisorerne: Malene (Tuelandsvej nr. 23) og Bent (Tuelandsvej 5A) på valg. Bent ønsker ikke at genopstille. Det er ikke afklaret, om Malene ønsker at genopstille. 

 

Formand, bestyrelsesmedlem og kassér vælges for en 2-årig periode. Suppleant og revisorer er for 1-årig periode.

 

Der var ikke nogle tilstedeværende ud over den nuværende bestyrelse (Formand, bestyrelsesmedlem, suppleant og kassér). Der kunne derfor ikke afholdes valg til bestyrelse, suppleanter og revisor.

 

Der vil således blive afholdt en ekstraordinær generalforsamling med henblik på valg af nye bestyrelsesmedlemmer herunder formand og bestyrelsesmedlem, samt revisor. I henhold til vedtægternes § 6.3 kan bestyrelsen træffe beslutning om afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling. Bestyrelsen vil træffe beslutning om tidspunktet for afholdelse, når det bliver forsvarligt at afholde en generalforsamling med fysisk fremmøde.

 

7. Diverse

Der var ikke noget under diverse.


 

----- 0 -----


 

Referatet er godkendt af Formand/dirigent Henri Holst og bestyrelsesmedlem/referent Britt Grønne den 17. december 2020.