Ref. ekstraord. Generalf. 22/2/2023

Grundejerforeningen Chr. d. IV

ekstraordinær generalforsamling onsdag den 22/2 2023 kl. 19
hos formand, Simon Lorendsen, Tuelandsvej 25

Dagsorden:

1. Valg af dirigent / optælling af fremmødte stemmeberettigede, herunder fuldmagter.

Fuldmagter: 7

Fremmødte: 19

 

2. Fremlæggelse og afstemning af forslag vedrørende parkeringsbegrænsning. Forslag vedhæftet som bilag 1 og 2. En beslutning vedtages ved håndsoprækning ved simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte stemmer / fuldmagter jf. foreningens vedtægter §6.10

 

3. Fremlæggelse og afstemning af forslag vedrørende tilknytning af administrationsselskabet DABEA. Kommentarer til bestyrelsen anbefaling vedhæftet som bilag 3. En beslutning vedtages ved håndsoprækning ved simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte stemmer / fuldmagter jf. foreningens vedtægter §6.10

 

Referat: 

Punkt 2. Parkeringsudvalg fremlægger processen.

CityParkering fremlægger: 

 

Vi skal ansøge om at udgå af den kommunale parkeringsordning.

 

Der skal skiltning og skilteplan med i ansøgningen Det tager noget tid: ansøgningen skal igennem kommunen  Nabohøring, hvis relevant.

Vi fraskriver os retten til at få en parkeringslicens på kommunale områder – hvis fx kommunen vil lave parkeringszone hos os. 

Man kan tilkalde vagt, hvis en bil holder ulovligt parkeret

De 40% kommer ind kvartalsvis

Forslaget vedtaget med 26 stemmer for. 0 imod

 

Punkt 3. 

Bestyrelsen fremlægger forslaget. Forslaget vedtaget med 26 stemmer for. 0 imod

 

 

----0----

 

 

Referatet er godkendt af bestyrelsen 22.02.2023 v/Formand Simon Lorendsen
                                          

Bilag 1

Forslag vedr. parkeringsløsning på Tuelandsvej/Våningsvej til vedtagelse på ekstra ordinær generalforsamling

Forslag: Parkeringsudvalget stiller forslag om, at vedlagte parkeringsløsning tilbudt af City Parkeringsservice vedtages.

---0---

På den ordinære generalforsamling den 30. november 2022 blev det besluttet, at der skulle arbejdes videre med en parkeringsløsning, så vi kan få løst nogle af de parkeringsudfordringer, som vi har på vejene i Grundejerforeningen.

Der blev nedsat et parkeringsudvalg bestående af repræsentanter fra Tuelandsvej nr. 3, 7 og 11.

Udvalget har undersøgt og været i dialog med forskellige parkeringsselskaber. Udvalget er kommet frem til, at selskaberne stort set tilbyder de samme løsninger, og alle selskaber giver en ret stor fleksibilitet i forhold til selv at kunne være med til at designe løsningen. Udvalget besluttede efter de indledende undersøgelser, at gå videre med City Parkeringsservice, da det er et selskab, der i forvejen er i området, og derudover fik vi forhandlet en aftale i stand som giver Grundejerforeningen 40 % af de indbetalte afgifter. 

Udvalget er kommet frem til vedhæftede løsning, som gerne skulle kunne rumme grundejernes ønsker. 

Det vil være muligt, at grundejerforeningens bestyrelse eller et parkeringsudvalg i særlige tilfælde efter aftale med parkeringsselskabet kan dispensere fra enkelte punkter fx hvis der på en adresse bor flere familier, og der dermed kan være behov for en ekstra parkeringslicens. 

Til den ekstraordinære generalforsamling vil der være en repræsentant fra City Parkeringsservice til stede og præsentere forslaget, samt svare på spørgsmål sammen med parkeringsudvalget. Derudover vil City Parkeringsservice kort fortælle om de gældende offentlige parkeringsregler jf. færdselslovens regler samt de specifikke regler i Københavns Kommune. De offentlige parkeringsregler skal overholdes af alle, og man er ikke fritaget for parkeringsafgifter, fordi man er beboer i Grundejerforeningen! Fx kan man som beboer få en afgift for at holde foran egen indkørsel, eller hvis der parkeres mod færdselsretningen.

Vi håber på opbakning til forslaget. Vedtages forslaget vil City Parkeringsservice stå for at få ordningen godkendt hos Københavns Kommune, hvilket vi skal forvente kan tage ca. 2 måneder.  I kan læse nærmere om City Parkeringsservice på www.cityparkering.dk

Mvh. 

Parkeringsudvalget

Tuelandsvej nr. 3, 7 og 11.

                              

Bilag 2

 

PARKERINGSLØSNING – TUELANDSVEJ

 

City Parkeringsservice A/S kan tilbyde nedenstående parkeringsløsning til jeres grundejerforening

 

  • Ansøgning til Københavns kommune om tilladelse til at indføre privat parkeringskontrol i Grundejerforening.

 

  • En aftale der er fuldstændig gratis for jer som Grundejerforening. Vi afholder alle omkostninger til opsætning af skilte, den løbende vedligeholdelse af disse, omkostninger til vagternes besøg hos jer. Vi forstår også alt administration i forhold til aftalen.

 

  • Vi opsætter alle skilte inden opstart ved indkørslerne til området samt skilte med regler og vilkår inde på området.

 

  • Det vil være muligt at parkere på området i maks. 1 time ved brug af p-skive

 

  • Parkering derudover vil kræve en parkerings- eller gæstelicens.

 

  • Adgang til vores selvbetjeningsportal MITCP, som kan tilgås via en hjemmeside eller downloades som App til IPhone, IPad og Androide.

 

  • Vi tilbyder at komme ud til et beboermøde, inden opstart, for at hjælpe alle i gang med deres registrering af parkeringslicenser.

 

  • Hver bolig får tildelt 2 permanente parkeringslicenser, som kan administreres via MITCP. Det vil være muligt for grundejerforeningen at definere, særlige ordninger / antal af licenser for udvalgt adresser i grundejerforeningen.

 

  • Mulighed for at beboeren kan udstede gæstelicenser. Antallet af gæstelicenser aftales inden opstart. (Vi anbefaler en løsning hvor gæstelicenser er gyldige i 24 timer ad gangen og beboeren kan benytte det antal gæstelicenser de har brug for)

 

  • Det vil være muligt at få et begrænset antal fysiske gæstelicenser. Disse kan kun bestilles af aftales kontaktpersoner.

 

  • Grundejerforening kan til enhver tid vælge at ændre i antallet af tildelte permanente- eller gæstelicenser, såfremt der opstår et behov for dette.

 

  • Vi afregner kvartalsvis 40 % af de indbetalte afgifter til grundejerforeningen

 

  • Aftalen er bindende i 9 måneder, herefter kan den opsiges med 3 måneders varsel.

 

 

 

City Parkeringsservice A/S

www.cityparkering.dk

kontakt@cityparkering.dk

+45 3641 0019      

                                                                             

Bilag 3.

Forslag: Grundejerforeningen Chr. D. IV tilknytter DABEA som administrationsselskab.

Bestyrelsen har fra begyndelsen listet en række mål op som vi forventer en administrator kan dække:

  • Professionel udførelse af regnskab og budget
  • Opdatering af medlemslister
  • Kontingentopkrævning fra medlemmer
  • Løsninger vedr. administration af eventuelle fremtidige lån (individuelle skattefradrag og afbetalingsmuligheder)

Vi har søgt et selskab, som arbejder hovedsageligt med administration af foreninger og er bekendt med de udfordringer, vi kan møde. Vi har tidligt i processen fravalgt mindre revisorer, da vi har vurderet, at de ikke kunne løfte alle vores mål. 

Der findes flere forskellige administrationsselskaber, som kan løfte opgaven og i sidste ende har det været små detaljer, som adskilte to. Pris og fysisk beliggenhed. DABEA gav os den bedste pris, og er beliggende i København. 

Prisen for at tilknytte DABEA som administrationsselskab er årligt 11.500kr årligt inklusiv moms. 

Læs mere om DABEA på  https://dabea.dk/  

Bestyrelsen anbefaler et ja til at tilknytte DABEA som administrationsselskab